Klinisk studie
Antibiotika er blevet brugt med relativ god effekt som forebyggende behandling hos patienter med dekompenseret skrumpelever. Dette fører imidlertid til øget resistens hos bakterier over for de mest anvendte antibiotika. Rifaximin (RFX), et antibiotikum der absorberes i lav grad, ser ud til at være et godt alternativ ved mange sygdomme i mavetarm kanalen. Undersøgelser, der har vurderet effekten af rifaximin på progressionen af leversygdom, har imidlertid leveret modstridende resultater, hvor store forebyggende virkninger ses hos nogle patienter, mens ingen målbar effekt findes hos andre. Vi planlægger derfor et kombineret klinisk rifaximin og albumin studie.
Albumin (ALB) er nu anerkendt som et ekstremt vigtigt protein i leversygdom: For det første med hensyn til diagnose og stadieinddeling af kronisk leversygdom, da nogle patienter med dekompenseret skrumpelever kan miste mere end 2 gram cirkulerende albumin om dagen i tarmen, sandsynligvis via lækage grundet øget tarmpermeabilitet. For det andet ses albumin som et terapeutisk middel til behandling af dekompenseret skrumpelever. Eksempelvis anbefales albumininfusioner i specifikke kliniske situationer, såsom “hepatorenalt syndrom” (nyresvigt grundet leversygdom), “spontan bakteriel peritonitis” (bakterieinfektion i bughulen) og “paracentese med stort volumen” (fjernelse af væske fra bughulen).
Albumins immunmodulerende rolle er først for nylig blevet opdaget i en undersøgelse, der fremhæver en mekanisme, hvormed albumin kan forbedre immuniteten i levercirrose (original publikation). Indtil nu har forsøg på at finde patienter der har gavn af albumin mislykkedes, og nye værktøjer til at forudsige behandlingseffekten af humant albumin er presserende. Desuden kan albumin og andre molekyler, der lækker ind i tarmlumen, påvirke og blive metaboliseret af tarmmikrobiomet. Albumin, der lækker ind i tarmlumen, ændrer muligvis mikrobiomet og indirekte værten. Derudover kan fragmenter af albumin absorberes igen og påvirke værten, muligvis ændre tarmmikrobiomet og derved modificere mekanismer i værten (se illustration ovenfor).
MICROB-PREDICT analyserer ikke kun markører for patienternes respons på albuminbehandling, men vil også få vigtig og unik indsigt ved hjælp af ”in vitro” og ”in vivo” prækliniske studier for at forstå interaktionen mellem albumin og mikrobiomet. Endelig vil MICROB-PREDICT validere biomarkør signaturen, som forudsiger responsen på humant albumin, i et randomiseret klinisk studie (ALB-TRIAL) der skal vejlede i brugen af albumin hos patienter med dekompenseret skrumpelever via en personaliseret tilgang.